MENU
Forside
Når du handler hus
Priser
Bestilling
Sælgeroplysninger
Tilfredshedsundersøgelse
Links
Kontakt


Når du handler hus

Når du sælger hus, skal du være opmærksom på, at du som sælger har ansvar for skjulte fejl og mangler i 20 år, efter du har solgt dit hus. Du kan derfor blive mødt med et erstatningskrav i op til 20 år efter en ejendomshandel, hvis en efterfølgende ejer konstaterer mangler eller skader på ejendommen.

Fritagelse for ansvar

I 1996 blev det muligt som sælger at blive fritaget for det hidtidige 20-årige ansvar for den solgte ejendom, såfremt sælger over for køber fremlægger en tilstandsrapport samt oplysning om ejerskifteforsikring.
Tilstandsrapporten er ikke lovpligtig, men de fleste sælgere i dag ønsker at "forsikre" sig mod det mangeårige ansvar.
Samtidig ønsker de fleste købere at få overblik over en bygnings fysiske tilstand, inden de træffer beslutning om at købe en ejendom.
Så uanset om huset handles gennem ejendomsmægler, advokat eller handelen foregår privat, er det vigtigt, en beskikket bygningssagkyndig, som er uvildig i sin bedømmelse af ejendommen, udarbejder en tilstandsrapport.

  


Overblik over energibesparelser

Energimærkning er i modsætning til tilstandsrapporten lovpligtig. Som sælger kan man således hverken mundtligt eller skriftligt aftale sig fra energimærkningen. Selvom parterne skriftligt fravælger energimærkningen, kan køber efterfølgende forlange energimærkningen foretaget for sælgers regning inden for overskuelig tid efter overtagelsesdagen.
Energimærkningen er vigtig for køber, men selvfølgelig også samfundsrelevant i forhold til energibesparelser og miljø. Den fortæller om en bygnings energibehov og giver en standardiseret beregning af de årlige omkostninger til varmeforbrug. Den giver endvidere en prioriteret liste over de rentable energibesparelser for den aktuelle ejendom.